Cykelsti skolevej
Rodvenlig befæstelse for at skåne eksisterende træer. Forstærkning af bærelag. Nedsat gravedybde. Total byggehøjde på kun 18 cm. Fuld permeabelt bærelag på 10cm, sikrer fri ilt og vandbevægelse.
Haderslev kommune, ønskede at etablere en cykelsti langs Christian den X’s vej, for at sikre børn til og fra skole, fra den trafikkerede vej. Langs vejen findes en række gamle egetræer, som man ikke ville beskadige.
For at skåne træerne, valgte man en løsning med 100mm PermaWeb, med nedsat gravedybde, men samme bæreevne. På den måde sikrede man, at overgravning af rødderne var minimal og med bevarelse af porevolumen i råjorden, samt fri ilt og vandbevægelse, til fordel for træerne.
Samtidig fungerer PermaWeb opbygningen som en faskine/buffer for det vand der falder på en lille skråning ned mod cykelstien.